For ca. 70.000 danskere, er rosacea en sygdom der fylder utroligt meget i deres liv, og påvirker både fysikke og psykken. Alligevel er der rigtigt mange danskere har aldrig hørt om rosacea.
Nedenfor har vi samlet en introduktion til rosacea, både for dig der har mistanke herom, og for dig der er i familie eller venskabskreds med nogle der døjer med rosacea.
På Sundhed.dk beskrives rosacea således: Rosacea er en kronisk betændelse af huden i ansigtet. Sygdommen starter med rødme midt i ansigtet, og en følelse af stikken og prikken i huden. Huden på kinder, i panden og på næsen bliver lidt fortykket med små udvidede blodkar. Knopper og bumser er en del af sygdommen, men der er ikke hudorme som ved akne. I nogle tilfælde kommer der betændelse i øjnene.
Hudforandringerne forværres af:
- sollys
- stærkt krydret mad
- alkohol
Først i 2002 blev rosacea officielt omtalt som et syndrom der kan inddeles i 4 kliniske subtyper. Denne inddeling er et redskab der skal hjælpe læger i diagnosticeringen af rosacea.
- Rødme og blusseni ansigtet. Fremstår ofte i et mønster henover den centrale del af ansigtet der fylder begge kinder og henover næsen. Mønstret kan godt minde lidt om siluetten på en sommerfugl. Der kommer sprængte blodkar som forbliver synlige også når rosaceaen er i hvile eller symptomfri.
- Bumser og Bylder (Papulopustular). Det er både små knopper i overfladen på huden og dybe bylder der kan være ganske smertefulde og som kan vare i ugevis.
- Ocular rosacea – irreterede øjne . Øjnene fremstår rødsprængte og føles tørre og nærmest som om der er grus i dem.
- Opsulmet hud på næsen (Rinofyma). Dette kaldes også ofte portvinstud eller jordbær tud. Mænd får oftere denne subtype end kvinder gør.Du kan læse mere de 4 typer af rosacea og få mere viden om rosacea på dette link: hvad er rosacea.
Hvis du har mistanke om, at du har rosacea, er første skridt at kontakte din egen læge, som kan henvise dig til en hudlæge. Desværre har disse henvisninger i øjeblikket typisk en ventetid på 6-12 måneder.
Men mens du venter på at se din læge, er det værd at undersøge, om din rosacea er relateret til din kost eller allergi. Nogle undersøgelser tyder på, at en større andel af rosacea er forbundet med en ubalance i tarmfloraen. Hvis dette er tilfældet for dig, kan du prøve at udelade nogle ting fra din kost, såsom mælk og gluten. Det er bedst at prøve at udelade én ting ad gangen for at måle dets virkninger, da det kan tage op til 14 dage for dig at se resultater.
Du kan også prøve probiotika, som mange mennesker med rosacea har gavn af. Maya Viksjø, der selv kæmpede med rosacea det meste af sit voksne liv, har udviklet et probiotika (Perform Probiotics) der har en daglig dosis af bakterier på over 100 mia. Hvilket gør det til Danmarks suverænt mest effektive probiotika.
Det er muligt at prøve hendes produkt, og hvis ikke du har en effekt heraf får du pengene retur.
Hvis du anvender et probiotika, skal du være opmærksom på at du ofte inden for en uge efter at du er startet herpå, vil opleve en forværring. Det skyldes at probiotikaet, hvis det er gavnligt for dig, vil starte en udrensningsproces, så at alt den urenhed det ligger lige under hudens overflade kommer op til overfladen.
Som regel går der ca. 30 dage, for de fleste, før de begynder at kunne se en effekt og ca. tre måneder før man oplever en fuld effekt. Som tommelfingerregel så kan man sige, at hvis du ikke efter 30 dage har oplevet en begyndende effekt, så hjælper probiotika formodenligt ikke på din rosacea.